Kartoffel/porrer-suppe

Kartoffel porrer suppe

Kartofler skrælles og skæres i tern. Det samme med porrerne.
Kartofler og porrer dækkes med vand, boullionterningerne tilsættes og gryden sættes over høj varme. Koger 15-20 min, indtil kartofler og porrer er møre.

Kartofler, porrer og væsken hældes i en blender og blendes grundigt. Den púrerede suppe hældes tilbage i gryden og smages til med madlavningsfløde, salt og peber.

Serveres med groft brød

Bloglovin

Velbekomme! 🙂

Hjemmelavet pizza med serano, mozzarella og rucola

Pizza med serano og rucola

Jeg tænkte, at jeg liiiige ville dele én af vores weekend-favoriter med Jer her “lille-fredag”: HJEMMELAVET PIZZA! Vores yndlings af slagsen er en hjemmelavet durum-pizzabund med serano, mozzarella, cherrytomater og godt med rucola – HAPS! Bunden kan sagtens gøres sundere med rugmel og lignende, men i weekenden bliver den herhjemme lavet med durum!

Du skal bruge følgende til pizzabunden:

  • 50 gram gær
  • 2 dl vand
  • 2-3 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 6 dl durummel

Til fyldet skal du bruge:

  • Pizzasause (jeg laver min egen ved at koge 1 dåse hakkede tomater, 1 tomatpure, 1-2 fed hvidløg, salt&peber og en masse frisk basilikum og oregano
  • Seranoskinke
  • 2 kugler mozzarella
  • Cherrytomater
  • Rucola

Gær opløses i det lunkne vand og øvrige ingredienser tilsættes. Dejen hæver i ca. 1 time og rulles efterfølgende ud på en bageplade. Jeg bager bunden i ca. 10 min ved ca. 180º, inden jeg putter tomatsauce, mozzarella og serano på og kommer den tilbage i ovnen i ca. 15-20 min. Til sidst fordeles cherrytomaterne på pizzaen og den bages færdig i ca. 5 min. Serveres med rucola på toppen.

Rucola

Enjoy! 🙂

Bloglovin

Lækker porretærte med serano

Porretærte

Mmh, her igår aftes lavede jeg én af vores favoritter til aftensmad herhjemme – porretærte med serano. Mums!

Til tærtedejen skal du bruge følgende:

  • 200 gram mel (jeg brugte rugmel)
  • 1 dl vand
  • 1/2 dl olie
  • 1 tsk salt

 

Til fyldet skal du bruge:

  • 5 æg
  • 2,5 dl creme fraishe 5 % (eller tilsvarende)
  • 2-3 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • En knivspids muskatnød
  • 2 porrer
  • Seranoskinke

Ovnen tændes på 200 grader. Ingredienserne til tærtedejen røres sammen og rulles ud. Tærtefadet smøres med olie, dejen kommes i og bages i ca. 10 min. Imens piskes æg, creme fraishe, olie, salt og muskatnød sammen, og porrerne renses og skæres i skiver.

Tærten tages ud efter 10 min og porrer/serano fordeles. Dernæst hældes æggemassen over og tærten kommes tilbage i ovnen. Bages færdig 25-30 min.

Porre-serano tærte

Serveres med en god salat og/eller groft flutes.

Velbekomme! 🙂

Bloglovin

Nem salat med pulled chicken og bulgur

Frokostsalat med pulled chickenDet skal nogle gange gå stærkt og derfor er denne salat perfekt til aftensmad OG til at have med som frokost (hvis der er rester tilbage, vel at mærke..!)

Jeg forberedte frokost til 2 dage og brugte følgende:

  • 1 kyllingbryst
  • Ca. 1 dl grove bulgur
  • Spidskå
  • Broccoli
  • 1 nektarin
  • 1/2 stængel bladselleri
  • 3 cherrytomater
  • 1 gulerod
  • Soltørrede tomater
  • Cashewnødder som topping

Kyllingbrystet lægges i et ildfast fad og kommes i ovnen 20-25 min på ca. 180º. Imens koges bulguren og den øvrige salat forberedes. Når kyllingbrystet er færdigt, rives det fra hinanden med to gafler og hele herligheden blandes sammen.

Velbekomme! 🙂

Bloglovin

Nem, nemmere pasta-pesto!

Pasta pesto med grønt

Det er super simpelt, super sundt, billigt, og så bare perfekt til at tage med som frokost eller som hurtig aftensmad!

Kog en portion fuldkorns-pastaer, bland med en tsk grøn pesto og køl af. Imens skærer du de grøntsager, som du lige har i køleskabet, og til sidst blandes det hele sammen. Jeg lavede min frokost med blomkålsbuketter, en halv stængel bladselleri og lidt spidskål. Men brug hvad du har!

Velbekomme! 🙂

Følg min blog på Bloglovin’ her!