Syndige, men lækre pandekager!

Long time, no see! Jeg har haft rigtig, rigtig travlt de sidste par måneder og bloggen er derved desværre blevet forsømt.. Det håber jeg snart at kunne rette op på!

Her er i hvert fald opskriften på lækre pandekager til en lækker søndag aften :-)!

pandekager

Jeg lavede en stor portion (til omkring 20 pandekager). Hertil brugte jeg:

  • 300 gram hvedemel
  • 9 dl skummetmælk
  • 1 tsk groft salt
  • 1 spsk sukker
  • Evt 1-2 tsk vaniljesukker
  • 6 æg
  • 100 gram smeltet smer

Det hele blandes sammen (jeg brugte min Kitchenaid) og pandekagerne bages på en pande med relativ høj varme.

Velbekomme og ha’ en fantastisk søndag derude! 🙂

pandekage

Kartoffel/porrer-suppe

Kartoffel porrer suppe

Kartofler skrælles og skæres i tern. Det samme med porrerne.
Kartofler og porrer dækkes med vand, boullionterningerne tilsættes og gryden sættes over høj varme. Koger 15-20 min, indtil kartofler og porrer er møre.

Kartofler, porrer og væsken hældes i en blender og blendes grundigt. Den púrerede suppe hældes tilbage i gryden og smages til med madlavningsfløde, salt og peber.

Serveres med groft brød

Bloglovin

Velbekomme! 🙂

Haps! Lækker, sund hyggesnack

Hyggesnack

At frugt er sundt, er der vidst næppe nogen, der er i tvivl om. Men jeg hader simpelthen at skulle gnave mig igennem et helt, almindeligt stykke frugt. Det blir’ for mit vedkommende (af én eller anden grund) bare det mere lækkert, når jeg serverer det på anden vis.

Efter en god gang træning i eftermiddags, skulle jeg have en sund snack. Jeg skar derfor min rawsnack proteinbar (denne gang med gojibær) i mindre stykker og blandede stykkerne med en pære – ligeledes skåret i tern.

Hyggesnack2

Simpelt, men bare dét mere indbydende! 🙂

Bloglovin

(Sponsoreret indlæg)

Hjemmelavet pizza med serano, mozzarella og rucola

Pizza med serano og rucola

Jeg tænkte, at jeg liiiige ville dele én af vores weekend-favoriter med Jer her “lille-fredag”: HJEMMELAVET PIZZA! Vores yndlings af slagsen er en hjemmelavet durum-pizzabund med serano, mozzarella, cherrytomater og godt med rucola – HAPS! Bunden kan sagtens gøres sundere med rugmel og lignende, men i weekenden bliver den herhjemme lavet med durum!

Du skal bruge følgende til pizzabunden:

  • 50 gram gær
  • 2 dl vand
  • 2-3 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 6 dl durummel

Til fyldet skal du bruge:

  • Pizzasause (jeg laver min egen ved at koge 1 dåse hakkede tomater, 1 tomatpure, 1-2 fed hvidløg, salt&peber og en masse frisk basilikum og oregano
  • Seranoskinke
  • 2 kugler mozzarella
  • Cherrytomater
  • Rucola

Gær opløses i det lunkne vand og øvrige ingredienser tilsættes. Dejen hæver i ca. 1 time og rulles efterfølgende ud på en bageplade. Jeg bager bunden i ca. 10 min ved ca. 180º, inden jeg putter tomatsauce, mozzarella og serano på og kommer den tilbage i ovnen i ca. 15-20 min. Til sidst fordeles cherrytomaterne på pizzaen og den bages færdig i ca. 5 min. Serveres med rucola på toppen.

Rucola

Enjoy! 🙂

Bloglovin

Lækker porretærte med serano

Porretærte

Mmh, her igår aftes lavede jeg én af vores favoritter til aftensmad herhjemme – porretærte med serano. Mums!

Til tærtedejen skal du bruge følgende:

  • 200 gram mel (jeg brugte rugmel)
  • 1 dl vand
  • 1/2 dl olie
  • 1 tsk salt

 

Til fyldet skal du bruge:

  • 5 æg
  • 2,5 dl creme fraishe 5 % (eller tilsvarende)
  • 2-3 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • En knivspids muskatnød
  • 2 porrer
  • Seranoskinke

Ovnen tændes på 200 grader. Ingredienserne til tærtedejen røres sammen og rulles ud. Tærtefadet smøres med olie, dejen kommes i og bages i ca. 10 min. Imens piskes æg, creme fraishe, olie, salt og muskatnød sammen, og porrerne renses og skæres i skiver.

Tærten tages ud efter 10 min og porrer/serano fordeles. Dernæst hældes æggemassen over og tærten kommes tilbage i ovnen. Bages færdig 25-30 min.

Porre-serano tærte

Serveres med en god salat og/eller groft flutes.

Velbekomme! 🙂

Bloglovin